1912 - 1998
BENT KARLBY
Bent Karlby er i dag anset som en af Danmarks mest produktive og alsidige belysningsdesignere i det forgangneårhundrede. Han startede sit samarbejde med LYFA tilbage i 1940’erne. Et partnerskab der kom til at vare mere end fire årtier. Bent Karlby er kendt for sit arbejde med det bløde lys, organiske former og velkendte kighuller. Gennem sin karriere udforskede Bent Karlby også rene, geometriske former som for eksempel keglen og cylinderen sammen med karakterfyldte farver. Modsat mange andre samtidige designere, så ansatte Bent Karlby aldrig personale i sit studie. Han ville gøre tingene på egen hånd og han er kendt for sin kompromisløse arbejdsmoral. Blandt hans mestkendte designs er PEANUT, Kina, Japan, MOSAIK, NINOTCHKA, Barcelona og PAN-pendlerne, ERGO-bordlampen samt Påfugl, Kvadrille, PAN og GOTHIC-væglamperne, som alle i dag er ikoniske lampeklassikere, der viser Bent Karlbys evne til at udvikle og udforske lyset i alle dets farver og former.