Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

PAN / Wall 50

Salgspris€349,00

PAN WALL 50 er en elegant væglampe med to indvendige lyskilder, der blev designet af Bent Karlby i 1970. Gennem åbningerne foroven og forneden sendes et ensartet spredt lys, der oplyser aluminiumsoverflader og giver et smukt lysmønster på væggen.

 

Farve:Aluminium

1970

Historien bag designet

PAN-serien er et smukt eksempel på Bent Karlbys unikke talent for at indfange tidsånden og omdanne det til design, der med tiden overgår inspirationskilden.

I løbet af 1970'erne, da Pop Art trendede, var de tidlige PAN-lamper farvet indvendigt. I dag har lamperne monokrome overflader af anodiseret aluminium, hvilket forvandler dem til moderne designelementer, der passer til en nutidig livsstil. Se billeder af vintage PAN-lamper og læs mere om historierne bag LYFA, vores kollektion og designere i Arkivet

Designet af Bent Karlby

Bent Karlby er i dag anset som en af Danmarks mest produktive og alsidige belysningsdesignere i det forgangneårhundrede. Han startede sit samarbejde med LYFA tilbage i 1940’erne. Et partnerskab der kom til at vare mere end fire årtier. Bent Karlby er kendt for sit arbejde med det bløde lys, organiske former og velkendte kighuller. Gennem sin karriere udforskede Bent Karlby også rene, geometriske former som for eksempel keglen og cylinderen sammen med karakterfyldte farver. Modsat mange andre samtidige designere, så ansatte Bent Karlby aldrig personale i sit studie. Han ville gøre tingene på egen hånd og han er kendt for sin kompromisløse arbejdsmoral.

LIGHTSCAPES

Det åbne rørformede design giver et spredt lys, så lampen smukt oplyses, samtidig med at lyskilden er helt skjult. Det direkte nedadvendte lys giver funktionel belysning, hvorimod det opadgående lys er diskret og dekorativt.

Produktdetaljer

KONCEPT & HÅNDVÆRK
Alle modeller i PAN-serien er baseret på et koncept med delvist synlige rør, der ligner rørene i en panfløjte. Takket være flere designforbedringer har de nye lamper fået et renere og mere moderne udtryk, samtidig med at de giver endnu bedre lys.

KATEGORI
Væglampe

MATERIALE
Aluminium

FARVER
Aluminium og Bronze

DIMENSIONER
H 60 x B 5 x D 6,6 cm

VÆGT
0,54 kg

LYSKILDE (IKKE INKLUDERET)
Fatning: 2 x E14
Max. wattage: 40 W
Energiklasse: Armaturet er kompatibelt med lyskilder i energiklasserne A++ – D

Anbefalet lyskilde: Philips LED 4.3W - 470 lumen

PLACERING
Indendørs

CERTIFICERINGER
CE, Recyclable product, WEEE, Class II

LEDNINGSLÆNGDE
2,5m hvid/sort plastledning med afbryder

RENGØRINGSVEJLEDNING
Afbryd strømmen før rengøring. Støvet aftørres med en tør, blød klud. Fedtpletter fjernes med en blød klud, opvredet i lunkent vand tilsat mildt rengøringsmiddel. Brug aldrig stærke eller slibende rengøringsmidler til rengøring af lampen.