Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

International Coordinator – Sales, Marketing & Operations

Hvis du har lyst til et job, hvor struktur, mennesker og kommerciel forståelse mødes – og hvor du får ansvar tidligt – så læs med.

Hos LYFA arbejder vi både med B2B- og B2C-salg, eCommerce og det internationale kontraktmarked, hvor vi samarbejder tæt med designere og arkitekter om større projekter og installationer til bl.a. hoteller, restauranter og andre professionelle miljøer.

Nu søger vi en International Coordinator, der har lyst til at være tæt på forretningen og blive en vigtig del af hverdagen i krydsfeltet mellem salg, marketing, indkøb og internationale samarbejdspartnere.

Din rolle hos os

Du bliver en del af et lille, engageret team og får en alsidig hverdag, hvor ingen dage er ens. Du får en central rolle som bindeled mellem mennesker, processer og markeder – både internt og internationalt.

Du kommer til at arbejde på tværs af:

  • B2B- og B2C-salg
  • eCommerce
  • kontraktmarkedet, herunder samarbejde med designere og arkitekter om internationale projekter

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Koordinering og dialog med internationale kunder, partnere og samarbejdspartnere
  • Understøtte af salgs- og marketingaktiviteter på tværs af kanaler
  • Drift og videreudvikling af vores eCommerce – i tæt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Arbejde med produkter, data og processer
  • Ordrebehandling og opfølgning
  • Skabe overblik, struktur og fremdrift i en kommerciel hverdag

Du får indblik i, hvordan en international designvirksomhed drives i praksis – og mulighed for selv at sætte dit præg på måden, tingene gøres på.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er nysgerrig, struktureret og trives med mange kontaktflader. Du kan lide at få tingene til at hænge sammen – og følger dem også til dørs.

Måske er du nyuddannet eller har et par års erfaring fra en international eller kommerciel rolle, og du

  • arbejder naturligt struktureret og tager ansvar
  • kommunikerer sikkert på dansk og engelsk (tysk er et plus, ikke et krav)
  • motiveres af at være tæt på både kollegaer, kunder og forretning

Som person er du imødekommende, samarbejdsorienteret og har lyst til at lære.

Det får du hos LYFA

  • et job i et passioneret team med højt engagement
  • en flad organisation med korte beslutningsveje
  • mulighed for at lære meget – og hurtigt
  • frihed under ansvar og fleksibilitet (inkl. mulighed for hjemmearbejde)
  • en kultur, hvor idéer bliver lyttet til – og hvor vi også griner sammen

Klar til næste skridt?

Send din ansøgning og CV til Chief Commercial Officer, Katrine Bøje, på kab@lyfa.com